Er følelsesmæssig afpresning en forbrydelse? Dine rettigheder

Følelsesmæssig afpresning bevæger sig i grænselandet mellem psykisk manipulation og strafbar handling. Den bliver som regel ikke rejst tiltale for som en selvstændig forbrydelse, men den kan udgøre strafbar handling, når den indeholder trusler, tvang eller chikane. At forstå det retlige landskab hjælper den udsatte med at se, hvornår manipulationen går over i strafbart område.

Hvad følelsesmæssig afpresning er

Følelsesmæssig afpresning indebærer, at nogen bruger frygt, pligt og skyld for at styre et andet menneskes adfærd. Til forskel fra strafbar afpresning, hvor truslen går ud på at afsløre oplysninger, hvis ikke krav opfyldes, bygger følelsesmæssig afpresning på psykisk pres og følelsesmæssig påvirkning.

De vigtigste forskelle:

Strafbar afpresning:

• Trusler om at afsløre oplysninger eller hemmeligheder
• Krav om penge, ejendom eller tjenester
• Et tydeligt bytte: gør dette, ellers gør jeg det
• Strafbart som afpresning

Følelsesmæssig afpresning:

• Psykisk manipulation og skyld
• Trusler om følelsesmæssige følger
• Som regel ingen krav om penge
• I sig selv som regel ikke strafbart

Hvornår den bliver strafbar

Følelsesmæssig afpresning går over i strafbart område, når den indeholder:

Chikane: Gentagne uønskede kontakter, der krænker freden, kan rammes af bestemmelsen om fredskrænkelse, og et systematisk mønster kan vurderes som stalking.

Tvang: At gennem trusler få nogen til at handle mod sin vilje kan rammes af bestemmelsen om ulovlig tvang.

Vold i nære relationer: I et parforhold kan psykisk vold, inklusive afpresning, rammes af straffelovens § 243 om psykisk vold. Bestemmelsen gælder gentagen nedværdigende, truende eller kontrollerende adfærd over for en person i husstanden og er netop den, der fanger systematisk psykisk mishandling.

Trusler: Bestemte trusler om vold, skade eller strafbare handlinger er strafbare efter straffelovens § 266, uanset om de gennemføres.

Civilretlige muligheder

Også når handlingen ikke er strafbar i sig selv, har den, der udsættes for følelsesmæssig afpresning, civilretlige veje.

Tilhold: Politiet kan give et tilhold, når der er risiko for en strafbar handling, forfølgelse eller alvorlig chikane. Tilholdet kan omfatte et forbud mod at kontakte eller opsøge den udsatte, og brud på det er strafbart.

Erstatning: Krav kan omfatte tortgodtgørelse for krænkelsen, udgifter til behandling og samtalestøtte og indtægtstab.

Familieretten:

I en forældreansvarssag eller skilsmisse påvirker psykisk vold vurderingen af:

• Forældremyndighed og barnets bopæl
• Samvær
• Underholdsbidrag
• Delingen af værdier i visse tilfælde

At dokumentere

At samle grundlag:

• Skriv dagbog over hver hændelse med dato og detaljer
• Gem sms'er og e-mails
• Optag samtaler, du selv deltager i; det er lovligt i Danmark, men spred ikke optagelsen videre
• Vidneoplysninger fra mennesker, der har set adfærden
• Journaler, der viser stressrelaterede gener
• Noter fra samtalestøtte, der viser den psykiske påvirkning

Hvad retten ser på:

• Et mønster af manipulerende adfærd
• Bestemte trusler, der er fremsat
• Påvirkningen af den udsattes psykiske helbred
• Kontrollerende handlinger
• Isolering fra venner og familie

På arbejdspladsen

Arbejdsretlig beskyttelse: Manipulation på arbejdspladsen kan udgøre krænkende handlinger efter arbejdsmiljøloven, der forpligter arbejdsgiveren til at sikre et arbejdsmiljø uden mobning og chikane.

Hvor du henvender dig:

• Nærmeste leder eller personaleafdelingen
• Arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten
• Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet
• Ligebehandlingsnævnet, hvis det handler om forskelsbehandling
• Arbejdspladsens sundhedsordning

Hvornår politiet bør inddrages

Kontakt politiet, når:

• Der findes bestemte trusler om vold eller skade
• Forfølgelse følger efter manipulationen
• Det handler om vold i en nær relation
• Truslerne optrappes
• Du er bange for din fysiske tryghed

Hvad politiet kan gøre:

• Optage en anmeldelse, der skaber dokumentation
• Give et tilhold
• Gribe ind ved brud på tilholdet
• Henvise videre til støtte til udsatte for kriminalitet
• Efterforske fredskrænkelse og stalking

Anmeld via politi.dk, ring til 114 eller mød op på en politistation, og ring 112, hvis faren er akut. Ved digital afpresning eller trusler på nettet har politiet desuden en egen enhed for it-kriminalitet.

Hvordan det ser ud i andre lande

Storbritannien: Serious Crime Act 2015 kriminaliserer kontrollerende eller tvingende adfærd i nære relationer, hvilket udtrykkeligt rammer følelsesmæssig afpresning.

Australien: Flere delstater har indført love om coercive control, der kan anvendes på følelsesmæssig afpresning i en nær relation.

Canada: Bestemmelserne om criminal harassment kan anvendes på alvorlig følelsesmæssig manipulation.

At arbejde med en advokat

Hvornår du bør rådføre dig med en advokat:

• Du overvejer et tilhold
• Du planlægger at forlade en relation, hvor du udsættes
• Der findes en forældreansvarssag eller skilsmisseproces
• Situationen vedrører arbejdspladsen
• Du overvejer et erstatningskrav

Relevante fagområder:

• Familieret
• Straffesag og bistandsadvokat
• Arbejdsret
• Erstatningsret

Psykologisk og retligt perspektiv

Fra sundhedsvæsenets perspektiv regnes følelsesmæssig afpresning som psykisk vold, en form for vold i nære relationer, en adfærd, der skaber traumer, og en grund til behandling.

Fra rettens perspektiv kræves bestemte trusler, der er mulige at dokumentere, et mønster, en målbar skade, og at handlingen passer ind i en bestemmelse.

Støtte

Støtte, der ikke er retlig:

• Lev Uden Vold, 1888, er en national hotline for den, der er udsat for vold i nære relationer, åben døgnet rundt og gratis
• Kommunens familieafdeling kan tilbyde samtaler, og krisecentrene kan tilbyde et trygt sted at bo
• Offerrådgivningen findes i hver politikreds
• Din egen læge kan henvise videre til samtaleterapi
• Støttegrupper med andre i den samme situation

Retlig støtte:

• Bistandsadvokat kan beskikkes i en straffesag
• Fri proces kan søges til visse sager
• Mange advokatkontorer tilbyder en første samtale uden omkostning

Afpresses du, trues du eller chikaneres du af nogen, der forsøger at presse dig, skaber en anmeldelse vigtig dokumentation og kan føre til tiltale.

At forebygge og sætte grænser

At beskytte dig selv:

• Dokumentér hvert forsøg på manipulation
• Sæt tydelige grænser
• Byg et netværk af støtte
• Samtalestøtte for at kunne holde fast ved grænserne
• En sikkerhedsplan, hvis det er nødvendigt

Hvornår du bør gå: Optrappes den psykiske manipulation til trusler om fysisk skade eller skadet omdømme, eller går den over i strafbar handling, søg hjælp ved afpresning øjeblikkeligt og sæt din egen tryghed først.

Handl nu

Følelsesmæssig afpresning er i sig selv som regel ikke en forbrydelse, men den bliver strafbar, når den indeholder trusler, fredskrænkelse, forfølgelse eller vold i en nær relation. Også hvor retten ikke rammer den rene manipulation, har den udsatte civilretlige muligheder, tilhold og støtte at få.

Udsættes du for følelsesmæssig afpresning: dokumentér alt, tal med støttetjenester og om nødvendigt en advokat, og sæt din tryghed og dit psykiske helbred først. Retsordenen anerkender i stigende grad psykisk vold som en alvorlig skade, der fortjener beskyttelse. At tage skridt for at få afpresningen ud af dit liv er nødvendigt for at tage din selvbestemmelse og dit velbefindende tilbage.