Retlig historik og straffeattest: bortfald, tavshedspligt og beskyttelse mod afpresning

At vide, hvordan du håndterer retlige oplysninger og opførelser i politiets registre, betyder noget af to forskellige grunde: for at beskytte dine fremtidsmuligheder og for at beskytte dig mod mennesker, der bruger en retlig historik som pressionsmiddel til afpresning. Denne guide gennemgår, hvordan registrene faktisk virker i Danmark, hvad du kan og ikke kan kræve, hvordan du får oplysninger væk, der er havnet online, og hvad du gør, hvis nogen truer dig med din retlige historik.

En vigtig ting først, fordi den afgør alt, der følger: i Danmark findes der ingen ansøgning om at slette en opførelse fra Kriminalregisteret. Oplysningerne falder bort fra straffeattesten efter lovbestemte tider. Der findes altså ingen ansøgning at indgive, intet retsgebyr at betale og ingen retsmøde at gå til. Det, du kan gøre, er at vide, hvornår en oplysning falder bort, kræve din egen straffeattest for at kontrollere, hvad der faktisk står der, og handle mod oplysninger, der har spredt sig uden for registeret.

Hvorfor retlig historik bliver en afpresningsrisiko

Offentlighedsprincippet gør domme og afgørelser tilgængelige, men det betyder ikke, at de ligger søgbare på dit navn. En dansk dom er et offentligt dokument, der kræves ud fra retten, ikke en post i en kommerciel database, som hvem som helst googler frem. Den forskel er vigtig, fordi den begrænser, hvor nemt nogen kan finde oplysningerne, og dermed hvor stærkt deres pres egentlig er.

Risikoen opstår i stedet, når nogen allerede kender din historik, eller har fundet en oplysning om en anholdelse eller har krævet et dokument ud, og truer med at sprede det til din arbejdsgiver, din familie eller dine omgivelser, hvis du ikke betaler eller går med til deres krav. Det er digital afpresning, uanset om oplysningen er et offentligt dokument eller ikke. Trusselen om at afsløre noget, også rigtige oplysninger, er afpresning efter straffeloven, når den bruges til at presse en indrømmelse frem.

Hvis du står i den situation lige nu, er den øjeblikkelige prioritet ikke registerspørgsmålet, der følger sine egne frister, uanset hvad du gør. Den øjeblikkelige prioritet er at standse trusselen. Arbejdet med at stoppe afpresning går uafhængigt af og parallelt med registerspørgsmålet. At betale den, der truer dig, er aldrig svaret; det bekræfter, at du lader dig presse, og fører næsten altid til højere krav i stedet for en løsning.

Sådan virker straffeattesten

En straffeattest udstedes af politiet og viser oplysninger om strafferetlige afgørelser. Der findes forskellige typer attester, og hvad der vises, afhænger af typen og af, hvad den skal bruges til. Den private straffeattest viser mindre end den offentlige, og de fleste afgørelser falder bort fra den private efter en lovbestemt periode. Attesten er ikke offentlig; en arbejdsgiver kan normalt kun få en udstedt med dit samtykke, og den offentlige attest udstedes kun til bestemte formål, hvor lovgivningen giver hjemmel, for eksempel i dagtilbud, skole og dele af sundheds- og omsorgsområdet.

Tiderne er lovbestemte og løber af sig selv. De varierer med afgørelsen, og en ny registrering i mellemtiden kan påvirke, hvornår den ældre falder bort. Hovedpointen er, at du ikke ansøger om sletning; du venter den ud. Det, der derimod er værd at gøre, er følgende.

• Kræv din egen straffeattest for at se nøjagtigt, hvad der står der
• Kontrollér oplysningerne mod virkeligheden, fordi fejlagtige registreringer forekommer
• Kræv rettelse hos politiet, hvis noget er forkert; det er en rettelse af en urigtig oplysning, ikke en sletning af en rigtig
• Henvend dig til Datatilsynet, hvis en rettelse ikke bliver foretaget

Gør dig ikke selv mistænkelig unødigt: søger du et job, hvor arbejdsgiveren ikke har hjemmel til at kræve en attest, behøver du heller ikke at indgive en.

Oplysninger i domme og afgørelser

En dom er et offentligt dokument og falder ikke bort på samme måde som en registeropførelse. Retterne bevarer dokumenter efter arkivregler, og den, der vil, kan kræve en dom ud fra den ret, der afgjorde sagen. Visse oplysninger kan være underlagt tavshedspligt, især i sager, der vedrører sexforbrydelser, børn eller følsomme personlige forhold, og så udleveres dokumentet med de dele overstreget.

Hvis du mener, at en oplysning om dig burde være underlagt tavshedspligt, kan du henvende dig til retten og kræve det. Retten vurderer spørgsmålet i hver enkelt sag. Det er en anden vej end registerspørgsmålet og kan være relevant, når et dokument kræves ud ofte.

Få oplysninger væk, der er havnet online

Det er ofte den del, der faktisk kan gøres noget ved, og den, der betyder mest i praksis. Registeret og arkiverne følger deres egne regler, men et website eller et søgeresultat er noget, du kan arbejde mod.

Søgeresultater. Du kan kræve, at Google holder op med at vise resultater, der indeholder dine personoplysninger, og retten til at blive glemt følger af GDPR, der gælder dig direkte. Den ret er stærkere, når oplysningerne er gamle, når de vedrører en afsluttet sag, og når du ikke har en offentlig funktion.

Websites, der offentliggør oplysninger om straffesager. Nogle websites samler og offentliggør oplysninger fra domme, af og til mod betaling for fjernelse. Tag ikke den vej, før du har prøvet de andre. Et krav efter GDPR til den, der driver websitet, er det første skridt, og hvis det afvises, kan du anmelde til Datatilsynet. Tjenester til fjernelse af negativt indhold arbejder mod flere websites samtidig, hvilket sparer tid, når oplysningen har spredt sig.

Datamæglere og baggrundstjektjenester. De fleste har en proces til afmelding. Hvis et billede fra en anholdelse i et andet land, typisk USA, ligger online, findes der en egen vej gennem fjernelse af arrestbilleder. Den er tidskrævende at gennemgå ét website ad gangen, og et krav efter GDPR har større vægt end en høflighedsanmodning.

Husk, at en bortfaldet opførelse i registeret ikke automatisk fjerner noget fra nettet. De to ting er adskilte, og den digitale del kræver eget arbejde.

Når nogen truer dig med din retlige historik

Hvis nogen bruger din historik, bortfaldet eller ikke, til at true, presse eller styre dig, er det en lovovertrædelse. Afpresning gennem trussel om at afsløre noget er ulovligt, uanset om oplysningen i sig selv er rigtig eller et offentligt dokument.

Betal ikke. En betaling afslutter næsten aldrig et afpresningsforsøg; den bekræfter, at du går med til kravene, og fører som regel til højere krav. Dokumentér alt: tag skærmbilleder af hver trusselsbesked med tidsstempler, brugernavne og profiloplysninger.

Indgiv en politianmeldelse med det samme, via politi.dk eller på en politistation. Hvis platformen eller modparten har amerikansk tilknytning, kan du også indgive til FBI IC3. Politiet kan føre sagen, også når de oplysninger, trusselen bygger på, er faktisk rigtige.

Anmeld også de konti, trusselen kom fra, til den pågældende platform. E-mailtjenester, sociale medier og beskedapps har alle kanaler til at anmelde chikane og afpresning.

Til øjeblikkelig professionel hjælp, altså at standse truslerne, få spredte oplysninger væk og samordne med politiet, arbejder specialiserede tjenester i et tempo, register- og arkivspørgsmål ikke kan matche. Hvis oplysninger aktivt spredes, eller truslerne optrappes, er det den hurtigste vej til en løsning.

Praktiske overvejelser

Tidsperspektiv. Registerspørgsmålet følger lovbestemte tider, du ikke kan fremskynde. Den digitale del er en anden sag: et krav til en søgemaskine eller et website kan give resultat inden for uger. Planlæg derfor efter den del, du faktisk kan påvirke.

Omkostning. En straffeattest er gebyrfri. Et krav efter GDPR koster ingenting. Omkostninger opstår først, hvis du engagerer en juridisk repræsentant eller en fjernelsestjeneste, og så bør du spørge, hvad der er inkluderet, før du beslutter dig.

Hvornår en juridisk repræsentant er værd det. Hvis et dokument kræves ud gentagne gange, hvis du vil kræve tavshedspligt i en igangværende eller afsluttet sag, eller hvis oplysningerne bruges i en igangværende afpresningssag, er en repræsentant med erfaring fra privatliv til konkret nytte. Til en enkel straffeattest behøver du ingen repræsentant.

Hvad du ikke behøver at fortælle. Hvis en arbejdsgiver ikke har hjemmel til at kræve en attest, behøver du ikke at indgive en, og du behøver heller ikke at redegøre for oplysninger, der er faldet bort. Læs spørgsmålet på en ansøgning grundigt; visse roller i dagtilbud, skole og sundheds- og omsorgsområdet har egne krav, der følger af loven.

Alternativer, når oplysningen bliver liggende. Også når en oplysning findes i et offentligt dokument, kan du arbejde med, hvor nemt den findes: kræve, at søgemaskiner holder op med at vise resultatet, opbygge korrekt indhold, der ligger højere i søgningen, og overvåge, om oplysningen dukker op på nye websites.

Handl på begge spor

At håndtere retlig historik er grundlæggende et problem med to spor: registeret og arkiverne, der følger deres egne lovbestemte tider, og den digitale spredning, som du kan arbejde aktivt mod. Når oplysningerne bruges til trusler eller afpresning, kommer der et tredje spor til, at standse afpresningen gennem politianmeldelse og professionel hjælp.

Vent ikke på, at en frist skal løbe ud, for at håndtere en igangværende trussel. Registeret følger sit eget ur; afpresning kræver et svar i dag. Hvis din retlige historik bruges mod dig lige nu, skal du dokumentere alt, afbryde kommunikationen med den, der truer, og søge professionel hjælp. Arbejdet med registeret og med søgeresultaterne kan køre parallelt; det ene blokerer ikke det andet.

Til situationer, hvor oplysninger allerede har spredt sig online eller er brugt til at kontakte din arbejdsgiver, din familie eller dine omgivelser, arbejder specialiserede tjenester i timer og dage, ikke måneder. Deres arbejde, altså at få spredte oplysninger væk, standse igangværende trusler og samordne med politiet, kolliderer ikke med registerspørgsmålet. At føre begge spor samtidig giver dig den bedste mulighed for at håndtere både den akutte trussel og den langsigtede beskyttelse af dit omdømme.