Sådan anmelder du identitetstyveri: skridt for skridt

Identitetstyveri rammer mange hvert år og kan tage måneder eller år at få helt ryddet af vejen. Når nogen bruger dine personoplysninger til at åbne konti, søge om kredit eller begå strafbare handlinger i dit navn, forbedrer en korrekt anmeldelse inden for de første døgn udfaldet mærkbart og begrænser skaden. Arbejdet består af en politianmeldelse, advarsler hos kreditoplysningsbureauerne, kontakt til hver berørt modpart, kontakt til banken og løbende overvågning. Denne guide gennemgår skridtene i den rækkefølge, der giver det bedste resultat, ud fra danske forhold.

Genkend tegnene

Identitetstyveri viser sig ofte gradvist, og det er grunden til, at tidlig opdagelse er afgørende. Kredit, du ikke genkender i en kreditoplysning om dig selv, er et af de tydeligste tegn, især sammen med kreditforespørgsler, du aldrig har godkendt. Fakturaer for tjenester, du ikke har bestilt, tyder på, at nogen har åbnet konti med dine oplysninger. Post, der forsvinder, kan betyde, at nogen har meldt adresseændring i dit navn for at få adgang til kontoudtog og nye kort. En RKI-registrering eller et krav for en gæld, du ikke genkender, er et alvorligt tegn. Varsler om datalæk, der vedrører dine oplysninger, bør føre til overvågning allerede, før noget bedrageri viser sig. Uforklarede transaktioner på eksisterende konti, opkald fra inkassoselskaber om gæld, du ikke genkender, regninger fra sundhedsvæsenet for behandling, du aldrig har fået, og problemer ved et baggrundstjek, der ikke stemmer med din historik, er alle tegn, der er værd at undersøge øjeblikkeligt. Jo tidligere du opdager tyveriet, desto nemmere bliver genopretningen.

Sådan anmelder du identitetstyveri: begynd hos politiet

At bruge en andens identitet er en strafbar handling, og politianmeldelsen er grundlaget for alt, der følger.

• Anmeld via politi.dk, ring til 114 eller mød op på en politistation; ring 112, hvis faren er akut
• Oplys, at handlingen fandt sted på nettet, så sagen ledes til politiets enhed for it-kriminalitet
• Beskriv hver konto, kredit eller tjeneste, der er åbnet i dit navn, med dato og modpart
• Bed om sagsnummer, da hver modpart vil spørge efter det
• Anmeld også, hvis du tror, efterforskningen ikke fører nogen steder; dokumentationen er det, der tæller

Politianmeldelsen er det grundlag, der gør, at banker, kreditgivere og myndigheder kan behandle kravene som bedrageri i stedet for som din gæld.

Spær MitID, og få en advarsel på dit navn

Næste skridt er at hindre, at der optages mere kredit i dit navn.

• Spær MitID: kontakt MitID-support med det samme, hvis du mistænker, at dit MitID er brugt; det er den nøgle, der åbner næsten alt andet
• Kreditoplysningsbureauerne: kontakt Experian, Debitor Registret og Creditsafe, og bed om en advarsel på dit navn; i modsætning til i nogle lande varsler de ikke hinanden, så du skal kontakte dem hver for sig
• Kreditoplysning om dig selv: bed om den, du har ret til den gratis, for at se hvilke forespørgsler der er foretaget
• Kort: spær kort, der kan være kommet ud, gennem din bank
• Adressebeskyttelse: søg om navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret via borger.dk, så dine oplysninger ikke udleveres

To yderligere skridt er værd at kende: Skattestyrelsen skal kontaktes, hvis nogen har indberettet oplysninger eller ændret din adresse i dit navn, og Erhvervsstyrelsen, hvis nogen har registreret dig som direktør eller ejer i et selskab uden dit samtykke.

Gennemgå dine oplysninger

Når spærringerne er på plads, kortlægger du hele omfanget. Bed om en kreditoplysning om dig selv fra hvert bureau; du har ret til den gratis, og under en igangværende genopretning er det rimeligt at bede om den flere gange. Gennemgå hver oplysning grundigt, og skriv ned, hver kredit du ikke har optaget, og hver forespørgsel du ikke har godkendt, med dato, modpart og sagsnummer. Kontrollér samtidig, om du er registreret i RKI, og om der er inkassosager i dit navn. Den liste bliver dit hoveddokument, når du kontakter modparterne i næste skridt, og den udgør en del af din samlede dokumentation.

Kontakt hver modpart

For hver kredit eller konto, du ikke har åbnet, kontakter du modparten direkte og bestrider kravet skriftligt.

• Send bestridelsen som anbefalet brev, så du har bevis for, at det er kommet frem, eller via modpartens sikre kanal
• Vedlæg en kopi af politianmeldelsen, og angiv sagsnummeret
• Kræv, at aftalen kendes ugyldig, at kravet trækkes tilbage, og at oplysningen fjernes fra kreditoplysningsbureauernes registre og fra RKI
• Bed om en skriftlig bekræftelse på, at sagen er afsluttet
• Behold al korrespondance, også kuverterne med poststempel

De fleste kreditgivere har en egen funktion til bedragerisager. Får du ikke svar inden for nogle uger, følger du op, og nægter modparten, kan du gå videre til Pengeinstitutankenævnet. Er kravet sendt til inkasso eller til retten som et betalingspåkrav, skal du bestride det inden den frist, der oplyses, ellers kan det fastsættes, selv om det bygger på bedrageri.

Særlige former for identitetstyveri

Nogle former kræver skridt ud over det almindelige.

• Skat: kontakt Skattestyrelsen direkte, og bed om, at sagen håndteres som identitetstyveri
• Ydelser: kontakt Udbetaling Danmark, hvis ydelser er søgt i dit navn
• Sundhed: bed om en logudskrift fra behandlingsstedet for at se, hvem der har læst eller skrevet i din journal, og anmeld fejlagtige oplysninger til behandlingsstedet og om nødvendigt til Styrelsen for Patientsikkerhed
• Børn: tyveri rettet mod børn opdages ofte først efter år; kontrollér, om der findes oplysninger om dit barn hos kreditoplysningsbureauerne, og bed om en advarsel, hvis der gør
• Personoplysninger: anmeld ulovlig behandling af dine oplysninger til Datatilsynet

Har tyveriet ført til, at fejlagtige oplysninger om dig er offentliggjort på nettet, beskriver fjernelse af æreskrænkelser på nettet, hvilke veje der findes.

Underret banken og andre institutioner

Ud over kreditoplysningsbureauerne og de berørte modparter underretter du alle institutioner, der har konti i dit navn. Kontakt din bank, så eksisterende konti bliver overvåget, og de kan holde øje med mistænkelig aktivitet. Tag kontakt til kortudstederne for at få uberettigede transaktioner undersøgt. Kontakt investeringsforeninger og pensionsselskaber for at kontrollere adgangen til dine konti. Underret el-, bredbånds- og andre leverandører, hvis abonnementer er tegnet i dit navn. Kontakt især dit mobilselskab, da et skift af simkort i dit navn er en almindelig vej ind: det giver angriberen dine sms'er og dermed totrinsbekræftelsen til dine øvrige konti, og det kræver, at selskabet handler hurtigt.

Sæt langsigtet overvågning op

Følgerne af et identitetstyveri kan dukke op flere år efter hændelsen, hvilket gør løbende overvågning nødvendig snarere end valgfri. Bed om en kreditoplysning om dig selv mindst hvert kvartal for at opdage ny kredit, før den vokser. Kreditoplysningsbureauerne tilbyder også tjenester, der advarer dig automatisk ved nye forespørgsler, ny kredit og adresseændringer. Brug Have I Been Pwned for at se, om dine adresser dukker op i nye datalæk, hvilket kan betyde fornyet risiko. Opret en Google-overvågning på dit navn og andre identificerende oplysninger. Tjenester til overvågning af dit omdømme udvider dette til en bredere overvågning af nettet, inklusive sociale medier og nyhedskilder. Er fejlagtige oplysninger om dig allerede dukket op på nettet, er fjernelse af personoplysninger fra internettet et arbejde, der er værd at føre parallelt med den økonomiske genopretning.

Identitetstyveri over landegrænser

Er modparten eller tjenesten i et andet land, ser grundprocessen den samme ud, men nogle veje kommer til. Inden for EU kan politiet inddrage Europol, og dansk politi kan indhente beviser fra et andet medlemsland gennem en europæisk efterforskningskendelse. Er tjenesten amerikansk, kan en anmeldelse til FBIs Internet Crime Complaint Center ske parallelt med den danske. Har du boet i et andet land, bør du kontrollere, hvad der gælder der også, da spærringer og registre er nationale, og en spærring i Danmark ikke virker uden for landet. Rejser eller bor du i udlandet, når det sker, kan nærmeste danske ambassade eller Udenrigsministeriets Borgerservice hjælpe dig videre.

Handl, og genopret

At anmelde systematisk er grundlaget i genopretningen. Når de første anmeldelser er foretaget, hjælper kendskabet til hvordan du beskytter dine personoplysninger på nettet dig med at mindske risikoen for en gentagelse. Politianmeldelse, spærring af MitID, advarsel hos bureauerne, bestridelser til hver modpart og løbende overvågning; hvert skridt bygger på det forrige, og tilsammen giver de et resultat, som intet enkelt skridt giver alene. Arbejdet kræver vedholdenhed, men retningen er tydelig: tidligt tiltag begrænser skaden, grundig dokumentation gør, at modparterne svarer hurtigere, og fortsat overvågning hindrer en gentagelse. Der findes faglig støtte til komplicerede sager, hvor kreditten allerede har forårsaget betydelig skade, eller hvor gerningspersonen er kendt. Offerrådgivningen giver gratis hjælp gennem forløbet. Et identitetstyveri er ikke din skyld, og hjælpen findes. At handle i den første uge forbedrer udfaldet mærkbart og hindrer, at dine oplysninger bliver udnyttet videre.